*Martinus er mitt/Rune's åndelig ståsted
linker ellers: oversetteren av boken til norsk sin side:
http://www.johanlem.no/johannes-greber.html
lydbok opplesning av den tyske utg som kan følges i den norske utgaven, og slik lærer jeg også mer av det tyske språket. LINKER også nederst på siden her
SEE ALSO UFOs and Spirit Communication: The Challenge of Discernment as Seen in a Comparison of Billy Meier and Johannes Greber of Clint Tibbs.
HVORDAN KAN (nylig!?-) avdøde personer, påvirke, flytte FYSISKE eller MATERIELLE TING, - FRA DERES NÅ, 'døde/immaterielle', tilstand, når de ikke lenger er i 'materiell kropp'? english mirror of this(+ engl.booklink)
Greber-boken på norsk link
"Samkvem med åndeverdenen, lover og hensikt" av Johannes Greber (oversatt av Johan Lem)
LYDBOK av samme i mp3 i 5deler- og merk at noen av lyd-filene er rel.lange, så man bør ta pauser i lyttingen av de lange. Man kan med fordel også følge teksten i pdf-boken, link over, mens det leses opp.
kopi her i tilfelle den blir borte på hovedside-link til venstre og vedr.lydboken:
- så kan man velge å la det leses opp saktere ved å bruke VLC media-player som avspiller.
(høyreklikk på lydfila ->
spill av> hastighet )
Johannes Greber_Communication-With-the-Spirit-World i pdf english | deutch
holland,
and several languages of the greber book are HERE
audiobook mp3 and german audio here
norsk lydbok**
NEDERLANSK:
Johannes Greber. omgang met. Gods geestenwereld:
http://docplayer.nl/14617024-Johannes-greber-omgang-met-gods-geestenwereld.html#show_full_text
alt; hollandsk pdf
noen danske lydfiler på de første deler av Greber-boken
Johannes Greber engang på 30tallet>>
ill.over er ikke fra Greber-boken
følger selv med på operasjonen "ovenfra" eller utenfra!
slike bordløfting seancer tiltrekker lavastrale- på andre siden jf.info bl a i denne Greber-boken.
LYDFILER PÅ NORSK for denne BOKEN I mp3: her
Dion Fortune; thru the gates of death
another Greber-info-site:
Communication With The
Spirit World of God
denne over 100år gml boken har masse interessante opplysninger om de høyere/og-lavere plan/verdener: her eng.lydbok til å følge teksten: fx herfra:https://youtu.be/kXrjI1WiTs0?si=yCkHmEeHakLb3tnW&t=1893
Bøker - Anmeldelse(Redaktørens merknad: Bokanmeldelsen kommer fra Dr. Erich Lubahn fra magasinet "Wegbegleiter" fra januar / februar 1999, nr. 1, bind IV, s. 54 ff.)Bok av Werner Schiebeler om Johannes Greber, hans liv og arbeid
Werner Schiebeler, bok; "Johannes Greber - hans liv og hans arbeid", Verlag Martin Weber, Fabrikstr. 1, 77746 Schutterwald 1998, ISBN 3-9805119-1-X, farge. brosch., 185 s., 34 ills., 19,80 DM / sFrAlle religioner har sin opprinnelse i åpenbaringer, profetiske taler og visjoner. Gjennom dem kommuniserer krefter fra den usynlige verden med mennesker i vår verden som er søkende.
Disse kreftene søker å gi et svar på det sentrale spørsmålet om hensikten med 'menneskelig eksistens' her på planeten vår; det handler om spørsmålet om hvor hvert individ kommer fra og hvor de skal etter døden.
Det som Johannes Greber var i stand til å oppleve gjennom personlige visjoner og formidling fra "tjenende ånder" (Hebr. 1:14), beskriver han om i sin bok "Samtaler med den åndelige verden, lover og formål ". link no.+lydklipp
Werner Schiebeler går spesielt inn på dette. Han setter Johannes Grebers ideer inn i historisk kontekst. Dette gjør det klart hvorfor Greber måtte skille seg fra kirken og sette den kristne tro på revisjon.
Det faktum at dette i hovedsak ble utløst av "spiritualistiske kunngjøringer", gjør mange lesere skeptiske. Spiritisme blir generelt avvist i kristne kretser. Dette kommer fra en forhåndsdømming som er formet av vår religiøse kultur: "Onde ånder" og "døde ånder" snakker gjennom spiritisme. Johannes Greber advarer om disse skremslene i alle publikasjonene sine. Werner Schiebeler skriver også om det, og har et spesielt skriv om dette emnet:"Påliteligheten til mediale overføringer og undersøkelse av ånder" (tilgjengelig fra forlaget, 4, - DM / sFr).
Det bibelske prinsippet gjelder for alle: "Test alt og behold det som er godt" (1.Thess 5:21). Greber og Werner Schiebeler gir verdifult, nytt tankestoff for kritisk tenkende mennesker.
Som jeg kan se, blir dette temaet om "ånder" ofte neglisjert i de kristne kirkene. En avklaring er nødvendig her. Johannes Greber tilbyr hjelp.
Enhver "kristen" bør ha kritiske impulser til å tenke, revurdere og Ikke vær redd, og den nye boken til Werner Schiebeler om Johannes Greber anbefales på det sterkeste! (...) Werner Schiebeler behandler ikke bare religiøst-teologiske spørsmål i boken sin, men har også mange bilder og dokumenter om Johannes Grebers liv, både i Tyskland før han emigrerte til USA og senere i Amerika. I Tyskland er hans arbeid som grunnlegger av en hjelpeorganisasjon og som medlem av Riksdagen spesielt verdt å nevne.
Hendelsene etter Grebers plutselige død i 1944 og etableringen av Johannes Greber Memorial Foundation blir også diskutert.
Dr. Erich Lubahn
som er overført via dyptrance-medier som formidler åndelige svar på bakgrunnen for dette,
fra høyere nivåer av den åndelige eller fin-materielle verden.
Her da om personen, Johannes Greber, som står bak denne boken.
Altså spørsmålet: HVORDAN KAN nylig(!?) avdøde personer, påvirke, flytte FYSISKE eller MATERIELLE TING, OG/ELLER LAGE ANDRE TEGN på at "jeg er her" - FRA DERES NÅ, 'døde/immaterielle', tilstand?
Og det korte svaret er at de i overgangen til neste plan, er i en 'del-materiell kropp', som teosofene kaller det eteriske legemet, og som er ganske så komplisert beskrevet i deres bøker, men dog mest "forstålig" i Powell's bok: DET ETERISKE LEGEMET. link dk-pdf-utg. /eller word7, doc-format). OG DETTE LEGMET som de altså kaller "del-materiellt"- KAN også i fortettes/materialiseres, slik at det eller deler av det, som f.eks.bare hånden, KAN flytte på fysiske ting!
eksempler på dette i disse programmer:
Mer utfyllende om dette tema:
Gjennom programmer som 'åndenes makt' som i lang tid har gått på både norske og svenske tv-kanaler, har vi sett mange eksempler på dette. Når de ikke lenger er 'helt fysiske og synlige' men ofte kun som skygger eller gjennomsiktige kropper, skulle man kanskje ikke tro at de kunne påvirke "vår" fysiske materie, men jf.erfaringer som bl.a. nevnte programmer har gått på, så skjer det i høyerste grad. (Se også hva Martinus skriver om dette tema med å materialisere den fin-materielle/åndelige kroppen ned til vårt FYSISKE NIVÅ, lenger ned her.¬)
Dette kan nemlig skje fordi vi alle OGSÅ har kropper på de andre dimensjoner som vi paralellt, lever på - MEN SOM VI NORMALT IKKE ER DAGSBEVISSTE I og heller ikke har konkrete hukommelser ifra, fordi hukommelses-senteret i nevnte legeme er LATENT jf.Martinus om dette tema. Når vi såkalt 'dør', så flyttes "dags/'her-og-nå' bevisstheten" over på dette "indre skallet" - og som samtidig trekkes ut av det nå "avsjelede", fysiske kropps-hylster. Dette derved "frigjorte" legeme, eller sjel, skal normalt blir ledet til en egen verden som en tilpasset "frekvens-sone", som individet/personen/vesenet skal hvile på, inntil det igjen er klar/ønsker en ny fysisk inkarnasjon. Det er åndelige 'spesialister', mer erfarne/'eldre' sjeler, eller såkalte skytsengler som har denne oppgave å hjelpe døende over til neste nivå. MEN FRYKT, sterke negative tanker, OG EGEN STERK VILJE KAN HINDRE DETTE! Det er slikt vi ser som eksempler i disse nevnte programmer.
MELLOM denne kroppen vi lever med "her" og neste, så er det altså et "koblings-legeme", kort omtalt over og er det som teosofene kaller DET ETERISKE LEGEME. Som altså altså "limer" astral/følelses-kroppen til det fysiske. Vi kan også si at det er den åndelig "original" eller støpeformen, som det fysiske legemet blir en kopi av, og altså ikke omvendt! Her i boken til Greber, kalles dette for OD-LEGEMET. Og som vi kan lese i boken til Greber og som det finnes utallige beviser på, kan vesener i overgans-sonen, og fra overliggende plan, materialisere dette, og direkte påvirke den fysiske dimensjonen. Bl a dette går denne boken til Greber inn på.
Det er også via dette legeme at mange/noen opplever "helvetes-besøk" på andre siden- i den groveste tilstanden av astral-livet. (mye om det i denne boken)
JO, som sagt har Jeg har lenge lett etter logiske svar på dette og fant spesielt en logisk, god kilde som gir et brukbart svar på dette spørsmål: i denne tysk tyske boka fra 1932, som også en har tatt seg jobben å oversette til norsk.
Og de som faktisk VET at astrologien har en reell innvirkning i livet - altså HVORDAN, rent 'teknisk' det er at vi påvirkes av makrokosmos/'stjernene' - ja, også dette kommer man logisk inn på i deler av denne boka, (utdr.om det) som man da også kan lytte til, og gjerne samtidig følge teksten på i pdf-utgaven.
Have uploaded a copy of the english edition of his book, + audiobook, found online;
https://rune.ws/lydboker/may2016upload/JohannesGreber_Communication-With-the-Spirit-World/johannes_greber_communicateSpirit_world.pdf
audio english. (Esp. if search inside this book, then seek up to this passage: “Whenever your own spirit wants to grasp…”)
Kommunikation med den andre siden- til forskjellige nivåer i den såkalte åndelige verden.
Dette er om den spesielle tyske åndsforsker Johannes Greber og hans paranormale, mediale forskning på dette tema. (delkopi av dansk txt.)
her dansk/norsk tekst om denne åndsforskeren:
< bilde av Greber som ung (født i 1874– og gikk over i 1944)
Kommunikation med åndeverdenen har altid eksisteret for menneskeheden. I dag er kommunikation med den andre siden gitt navnet "spiritisme", et udtryk, der uden tvivl er opfundet af Allan Kardec (et pseudonym givet til den franske pædagog Hippolyte Leon Denizard Rivail, 1804-1869), der betragtes som en af de tidligste fortalere for spiritisme i moderne æra. Udtrykket "spiritualisme" bruges undertiden i flæng med "spiritisme", men da "spiritualisme" først blev brugt om en filosofisk bevægelse, i modsætning til materialisme, er udtrykket "spiritisme" det mere begunstigede udtryk, da kommunikationsobjekterne er 'ånderne' selv. Udtrykket "åndelig" kan faktisk referere til "det, der vedrører ånder." Skjønt begrepet 'ånder' kan være noe misvisende, da det lett får en tro at de kun er "som luft". I virkeligheten er de, på sin egen frekvens, like "faste og virkelige" som våre "kropper" her i den såkalte fysiske verden!
Udtrykket "spiritisme" bruges ofte om enhver New Age -teologi. Og især alt, der har at gøre med "kanalisering") og et utal af andre skoler af okkult eller psykisk tankegang, især teosofi. Navne som Helena Petrova Blavatsky , Rudolph Steiner og Edgar Cayceer undertiden forbundet med udtrykket "spiritisme"; en forening, der er temmelig broget, for i tilfælde af Blavatsky er kommunikation med ånder frynset. Spiritisme bliver derefter et overordnet ord for New Age og forstås af mange kristne som motstander til kristendommen.
Dette websted viser imidlertid, at modsætningen ikke er mellem spiritisme og kristendom, men snarere mellem 'Guds hellige åndeverden' (dvs.den åndelige, ferdige del av det som Martinus* kaller DET RIKTIGE MENNESKERIKE,) og den 'onde/selviske,' utvitende åndeverden. Som også kalles Luciferisk, en ældgammel betegnelse der undertiden blev udtrykt i antikken som en opdeling mellem "sønnerne" af lyset "og" mørkets sønner ". Martinus kaller denne overgangssonen "på andre siden" for "skjærsilds-sonen" - en tilstand eller "sted" der de selviske sider skal fjernes eller som man i gamle dager sa: skal "brennes ut" av dagsbevisstheten.
Dette skjer ved at vesenene får sine egne handlinger tilbake, 'høster som man har sådd.' Høsten som er lidelses-full, utvikler dog sakte men sikkert MEDFØLELSEN i det før selviske og 'mørke' vesen.
Fra begyndelsen har kristendommen befundet sig mellem disse to riger, men altid opmuntret til at vælge 'de hellige ånderes vej'. Begge områder er "ånd"/bevissthets-soner! (Gud er en Ånd (Esajas 31: 3; Johannes 4:24). Kristus er en ånd (1 Korinther 15:45). Englene er ånder (Hebræerne 1:14). Dæmonerne er ånder (Matt 8:16; 12:45; 1 Korinther 10: 20,21). Også Satan er en ånd, (1 Korinther 2:12)).
Så derfor er ingen bestemt ånd tiltænkt udtrykket " spiritisme " (på trods af popkulturens brug af udtrykket for 'ånder', - det som fortsatt lever som "gjenværende bevissthets-rester" fra de såkalte døde). I stedet er åndernes eksistens, grundlaget for udtrykket, og dækker hele spektret af de multidimensionelle ånde-riger, uanset om de er gode eller dårlige; det være sig af Gud eller 'Lucifer'. Det er klart, at dømmekraft her da bliver en topprioritet.
Men der er et klart navn, der er identificeret med en meget højere form og mere ren spiritisme, end hvad der ofte findes hos mange overflatiske og 'lettvinte' spiritister. Dette navn er Johannes Greber . Johannes Grebers liv er fascinerende; et liv, der kun kunne have været styret af hellige ånder 'sendt af Gud på Kristi vegne'.
Et ord før vi går videre.
Dette websted (communicationwithgod.info/) er beregnet til at fremme den mest rene form for åndelig kommunikation: kommunikation med den rene åndeverden. Til dette formål er Grebers skrifter de bedste eksempeler. Det er ikke et mysterium, hvorfor ærlige, eftertænksomme kristne vendes vekk fra spiritisme, især i lyset af New Age -kanaliseringene, der blev ret populære i 1980'erne. Enheder som Ramtha, Ashtar, Bashar, Pleiadianerne og andre giver en opfattelse af hver enkelt ved at omdøbe dem til en upersonlig kosmisk kraft eller bevidsthed og, i tilfælde af Kristus, som bare blir en anden profet i rekkene.
Spiritismen som var oplevet og fremmet af Greber var rent 'kristent': Kristus var et fullkomment, ferdig MENNESKE, ville Martinus si. Den eneste grund til at praktisere spiritualisme er at kommunikere med Guds hellige/HØYERE/'ferdige', ånder og gennem denne kommunikation komme tættere på de ferdig-utviklede individer, som Kristus nettopp er et eksempel på. Vi ønsker at anerkende og promovere Grebers arbejde som det bedste og mest rene som er til rådighed om spiritisme, samt logisk besvarelse af nogle af de store spørgsmål i livet:
Hvem er jeg ? Hvorfor er jeg her? Er der et efterliv? Hvis ja, hvordan er det så?
Når det er sagt, lad os se på en kort historie om banebryderen, Johannes Greber.
Johannes Greber blev født i Wenigerath, Tyskland, den 2. maj 1874 og døde i New York den 31. marts 1944. Greber studerede til præst via et seminar i Trier, Tyskland, og blev ordineret til en romersk -katolsk præst i år 1900. Billedet i midtramma, noe
til venstre, litt lenger ned, er fra denne periode.
Kort efter sin ordination var Greber medvirkende til at yde hjælp til fattige og syge i Hunsrueck, en landlig, bjergrig del med dårlig jord, og hvis indbyggere for det meste var små landmænd (no:bønder). Greber blev opmærksom på deres vanskeligheder med sygdom, primært tuberkulose, og sørgede for uddannelse af unge, kvalificerede kvinder til at blive sygeplejersker på de nærmeste hospitaler. Greber besad en viden om naturlige helbredelsesmetoder og brugte urter og naturlige midler til at helbrede de syge. I en periode på et par korte år blev tuberkulose næsten udryddet blandt indbyggerne i Hunsrueck.
(kart: https://duckduckgo.com/?t=lm&q=Hunsrueck&ia=web&iaxm=about&iax=images)
Under 1. verdenskrig følte Greber behov for at transportere dem fra Hunsrueck, der sultede fra mangel på mad, til Holland, hvor der var en overflod af mad. Efter megen bøn, uden hjælp fra Kirke og Stat, som følte, at hans plan ikke kunne fungere, transporterede Greber børn i grupper på 75-100 til Holland. Greber valgte først de mest trængende børn, uanset deres religiøse baggrund. Han var i stand til at transportere mere end 14.000 børn fra sit område, Hunsrueck, til Holland. Til tider, da pengene var korte, finansierede Greber transporten med sin personlige indkomst. Han grundlagde en selvhjælpsorganisation, Hilfsbund, der fortsatte med at yde hjælp til fattige og syge efter krigen i 1918.
I 1918 var Greber med Guds hjælp i stand til at beskytte sin landsby mod at plyndre plyndrere (såkaldte "politiske fanger", som var blevet løsladt fra fængsel efter Wolrd War I. I et tilfælde blev han inspireret til at lede medlemmer af sit sogn for at afværge disse plyndrere, der ville gå ind i små landsbyer og stjæle mad og varer fra enkelte huse. Greber mødtes med mændene i en landsby og rådede dem til at afværge plyndrerne. Pastor Greber, inspireret af Guds ånder, rådede mændene om, at når de bliver klar over, at plyndrerne nærmer sig byen, skal nogen løbe til posthuset og ringe til den næste by, som plyndrene kommer. Derefter skal den by ringe til den næste by, og den næste by og den næste by, at alle landsbyboerne i hver by er forberedt på plyndrernes komme.
han fortalte mændene i landsbyen at gribe økser og hakker og stå på gadehjørner og se plyndrerne i øjnene med et bestemt blik. Plyndrene ankom, men blev skræmt af den stand, landsbyboerne tog imod dem; ikke-voldelig, men alligevel meget effektiv og afgørende. Plyndrene skyndte sig ind i den næste by og stødte på det samme: landsbyboere der var lige så forberedte med økser og hakker stående på gadehjørner. By efter by, det samme. Så plyndrerne forsøgte igen den følgende uge, men uden resultat; landsbyboerne havde igen succes. Plyndrene indkaldte til et møde for at bringe denne intimidering til ophør og besluttede, at pastor Greber stod bag. Så plyndrerne besluttede, at pastor Greber skulle dræbes hurtigst muligt.
En dag, skulle Pastor Greber gå til en naboby (dette var før bilen). Han gik gennem markerne mod skoven, og han så sig omkring og så, at nogen løb efter ham. Da denne endelig indhentede ham, var det at han sagde til Greber: "Nu skal jeg afslutte livet dit. Du er den som står bag dette spil, som du spiller. Jeg kommer til at afslutte livet dit! Du kommer ikke til at gøre dette længere! Dette er enden på dig! "
Manden, der stod omkring fire meter væk fra pastor Greber, tog sit hærgevær og pegede det mod pastor Grebers ansigt. Greber blev bare rolig og stod der, stille og så meget strengt, men frygtløst og bestemt på mannen med et blik, som manden aldrig før havde set hos et offer. Dette forvirrede den kommende morder,der så gik foran ham og trak i udløseren: klik, klik, klik. Intet skete; ingen kugler blev afladet. Forbryderen var forvirret, han vidste ikke, hvad han skulle sige. Han kiggede på Greber. Greber stod der og stirrede bare på ham, beslutsom og frygtløs. Manden, forvirret og lidt bange, tabte sit gevær og løb væk. Pastor Greber tog den og trak i aftrækkeren: bang! bang! bang! Der var ikke noget galt med våbenet.
Billedet til venstre er af Johannes Greber (stående i midten med højre hånd i frakken omgivet af sine søskende under Grebers sølvjubilæumsfest som romersk -katolsk præst i Kell i 1925. Sent i sommeren 1923 blev Greber besøgt af et sognebørn, der opfordrede Greber til at deltage i et bønnemøde, som sognebørnen havde for vane at deltage i. Et bønnemøde - lyder passende for en katolsk præst at være en del af. Sognefogeren beskrev imidlertid, hvad der foregik under bønnemøderne: en ung gårdspige med en folkeskoleuddannelse faldt i trance for at give plads til en ånd at komme ind. Ånden ville derefter gøre brug af gårddrengens organer til at tale og "give vidunderlige budskaber til dens tilhørere."
Beskederne oversteg langt udover den for drengens intellektuelle kapacitet. Også udover kendskabet for de andre, der var til stede til bønnemødet. I første omgang ville Greber ikke have noget af det. Han afviste budskapene som kvaksalveri og charlatanisme, ud fra det han havde læst om spiritismen i aviserne. Greber var også bekymret for sin position i samfundet. En katolsk præst, der deltager i møder for at kommunikere med ånder, populært kendt som seancer, kan risikere at få sig selv til at se latterlig ud. overpresten opfordrede stadig pastor Greber til at sidde og observere, stille spørgsmål for at fastslå, om sagen var sand. Greber angrede, men kun i sidste øjeblik, mens han stadig var skeptisk. Billedet herunder er Grebers sogn i Kell, Tyskland, som det så ud under hans arbejde der.
Det, Greber forventede at afsløre som et stykke charlantry og bedrageri, viste sig at være et møde med en af den åndelige verdens høye budbringere. Åndens ord efterlod Greber målløs og forfærdet. Dette var ingen form for samtale, man har med en lille gårddreng - det fandt sted: denne tale kommer IKKE fra gård- drengens hoved?
I 1929 emigrerede Greber til USA, hvor han startede en række bønnegrupper i og omkring New York. Til sidst bosatte han sig i Teaneck, New Jersey, hvor han ledede bønnemøder og begyndte en kirke, ledsaget af mange helbredelser af deltagere, der fandt sted. Hvis der blev redegjort for antallet af helbredte mennesker, ville det fylde en bog. Han begyndte at arbejde på en bog, der omtalte hans første erfaring og beslutning om at fortsætte med åndelig kommunikation: Der Verkehr mit der Geisterwelt (New York, NY: Macoy, 1932). En engelsk oversættelse blev også udgivet i 1932, Communication with the Spirit World Of God: Its Laws and Purpose. Personlige oplevelser af en katolsk præst. Den engelske oversættelse blev udarbejdet af George Knoblach. Den tyske anden udgave af Grebers bog har siden fået en ny og frisk engelsk oversættelse af Johannes Grebers søn, Josef Greber sammen med Elsa Lattey. Den blev tilgængelig i 2007 og på link som pdf.
Greber brugte også sine græske færdigheder og lavede sammen med sin forbindelse til den hellige åndeverden en oversættelse af Det Nye Testamente. Grebers oversættelse blev først gengivet til tysk og derefter hurtigt til engelsk. Den græske tekst, der blev brugt til hans oversættelse, var den tosprogede tekst Codex Bezae, på både græsk og latin. På tidspunktet for Grebers oversættelse var Bezae den ældste eksisterende græske tekst i Det Nye Testamente. Bezae havde imidlertid store huller, for kun de fire evangelier og gerninger findes der. Som en oversættelse af Codex Bezae er den engelske version af Grebers oversættelse noteret i en monografi af en af bibelstudiernes mest fremtrædende nytestamentlige tekstkritikere, Bruce M. Metzger, The Text of the New Testament: Its Transmission, Corruption, and Restoration(3. udvidet udgave; Oxford: Oxford University Press, 1992) s. 50 n. 2. I introduktionen af sin oversættelse af Det Nye Testamente, s. 5-16, beskriver Greber hans fremstilling af denne oversættelse samt afgrænsning med klar indsigt i korte indkomster af gamle bøger for at bevare sandheden formidlet til tidligere tider. Sådan blev også beklaget af forfatteren Ezra, der indså, at Guds skrevne ord var blevet brændt. Den eneste måde at hente dette ord på igen var fra Guds åndelige verden:
For verden ligger i mørket, og dens indbyggere er uden lys. For din lov er brændt (husk Jeremias 36:23), og derfor ved ingen de ting, der er blevet gjort eller vil blive gjort af dig. Hvis jeg så har fundet nåde for dig, så send en hellig ånd til mig (inmette i mig spiritum sanctum), og jeg vil skrive alt, hvad der er sket i verden fra begyndelsen, de ting, der var skrevet i din lov, så folk kan være i stand til at finde stien, og at dem, der ønsker at leve i de sidste dage, kan leve (v. 21–22).
Bøger og manuskripter, der registrerer "Guds ord", er forbigående og modtagelige for menneskelig korruption (se Jeremias 8: 8) og fysisk ødelæggelse, i dette tilfælde brand. Men Gud vil kommunikere sit ord på ny; Han vil " sende en hellig ånd " når det er nødvendigt. Sådan er den holdning, Greber indtog i sin introduktion, og sådan forkyndes i både Det Gamle og Det Nye Testamente.
I en alder af 57 giftede Johannes Greber sig med Elizabeth, der tidligere (i en alder af 15 år) havde sløret, at hun skulle gifte sig med pastor Greber, mens hun boede i Tyskland. Dette chokerede hendes meget katolske mor: Præster kan ikke blive gift! Hvor vover du! De hellige ånder havde organiseret dette ægteskab tilsyneladende ved både Johannes og Elizabeths fødsel: det var meningen at det skulle være. Elizabeth fødte ham to sønner, Emanuel ("Manny") og Joseph. På dette foto, under, er Elizabeth og hendes to sønner, Joseph, der er til venstre for hende, og Manny, der er til højre for hende. Nedenfor billedet af Elizabeth Greber og hendes to sønner er et foto af Joseph og Manny taget, mens de var små børn i børns sømandsdragter: Emanuel Greber f. 5. juni 1933, er til højre, og Joseph Greber, f. 15. november , 1934, er til venstre.
Begge sønner var vidne til manifestationer af gode ånder under bønnemøderne med deres far og mor.
Josephs personlige vidnesbyrd som er optaget på videobånd af Dr. Tony Scarborough (29. september 1991 i Colorado) præsenterer sin beretning om at have været vidne til den fulde materialisering af en kvindelig nordamerikansk indisk ånd ved navn "Silver Leaf". Pastor Greber talte først til Silver Leaf og derefter bad den fuldt materialiserede ånd om at se sine børn.
Hun kom til både Emanuel og Joseph og slog sine to, meget lange flettede hestehaler om hvert barns skulder. Joseph, dengang 9 år, beskrev hende som et menneske i Colorado, præsenterer sin beretning om at være vidne til den fulde materialisering af en kvindelig nordamerikansk indisk ånd ved navn "Silver Leaf."
Den eneste forskel var, at Silver Leaf føltes kold ved berøring; som om hun lige var kommet indendørs fra 45 graders vinter-vejr. (Og dette fordi materien her er fortettet via 'følelses-energien', som Martinus benevner den, og den er 'kald' i motsetning til 'tyngde-energien'- som er varm. rø-anm.)
Den indiske ånd Silver Leaf var ikke en innvidd eller "hellig ånd" fra de højere himle, men derimod en venlig ånd, der var velvillig mod børn. Silver Leaf har muligvis ikke været i stand til at kommunikere den type meddelelser, der kommer fra ånder, der stammer fra de højere plan, men hendes udseende gav bestemt empirisk bevis for eksistensen af ånder, der bor i en anden dimension og en demonstration af, hvordan ånder kan manifestere sig i vores fysiske dimension. Silver Leaf gjorde åndlig "small talk" som Joseph beskrev det. Hun var måske en dagligdags ånd, men alligevel venlig. Pointen med at afholde bønnesessioner er imidlertid at trække deltagerene tættere på forståelsen af Gud.
Forventningen om "spiritualistiske briller" ved sådanne bønnemøder bør undgås, for sådan forventning er ikke pointen for disse møder. Som f.eks det kunne være ens eneste interesse i at deltage i slike spiritualistiske tjenester, at kun søge bevis for eksistensen af en åndeverden.
Hvis en materialisering skal forekomme, er det alene op til den åndelige verden. Hvis en 'hellig ånd' skal manifestere sig gennem et dyb- trancemedium, er det alene op til den andre siden og Gud.
" Jeg mindes en hændelse i en bønnecirkel, der blev fortalt af dens kommunikationsånd gennem et dybe transmedium, at en materilazering skulle finde sted på en bestemt dato. Om natten med den forventede materialisering var der andre til stede med videokameraer og optageenheder, der var klar til at fange denne materialisering på video og film. Forventningerne var høje den aften, og nogle var "svimmel" over udsigten til at være vidne til den fuldstændige kropslige materialisering af en ånd for sig selv. Bønnemødet åbnede som sædvanligt, og den kommunikerende ånd åbnede med sine sædvanlige hilsner fra det høje og henvendte sig derefter til de tilstedeværende på følgende måde: "Er du kommet her for at prise Gud eller studere fænomener?" Det var som om ånden irettesatte dem, der udelukkende var interesserede i beviser for ånder. Det er rigtigt, at vi alle ville elske flere beviser for åndernes eksistens. Meg selv inkluderet. Men denne særlige episode lærer os en meget vigtig pointe:Bed for at seancer bliver mere gudfrygtige. Derfor bør sådanne tjenester udføres med den største hengivenhed for Gud, og IKKE til fænomener eller at der søges efter bevis for eksistensen af døde slægtninge og venner, der er gået over i forvejen."
----------------------------
Joseph Greber døde i 2007. Sønnen Emanuel, f. 5. juni 1933, (ved denne skrivning, 15. august 2008) lever stadig. Materialiseringen af Silver Leaf var et bevis på, at der var en åndeverden og rørte flere tilstedeværelser dybt.
Annalierne for spiritistisk og psykisk litteratur fra 1930'erne til 1980'erne er ganske fantastiske i mængde. De er fyldt med navne på eksperimenter, forskere, medier og skeptikere. Men man vil forgæves søge efter at finde navnet "Johannes Greber" på trods af hans bidrag til feltet i forståelsen af love og formål med at kommunikere med hellig ånd ; et bidrag, som ingen endnu har afløst for sin klarhed, konsistens og betydning.
Grebers hus i Teaneck, New Jersey, ses her til venstre. Personen på dette foto er uidentificeret. Dette hus var stedet for Johannes Greber Memorial Foundation, som Fred Haffner (se hans foto nedenfor) trofast ledede og drev i mange år. Virkningen af Grebers arbejde er stort set gået ubemærket hen ved mangfoldigheden af forskninger inden for spirituskommunikation og psykisk forskning. Måske er årsagen til dette, fordi Grebers arbejde er for religiøst for de synske og for spiritualistisk for de religiøse og ikke er objektivt nok i sindet på forskerne, der ønsker at være adskilt fra religiøst sprog, gudssnak og kristendom. Uanset hvad tilfældet er, er Grebers arbejde ikke gået ubemærket hen af mange seriøse mennesker, der er blevet overbevist af dette arbejde om, at Gud gørkommunikere i dag gennem hans hellige ånder, som han gjorde i de gamle israelitters dage og de tidligste kristne. Gennem årene har Grebers bog solgt over en kvart million eksemplarer på tre sprog (engelsk, fransk og tysk). Til venstre ses et uformelt fotografi af Johannes Greber, der poserer uden for sit hus i Teaneck, New Jersey, dato uspecificeret.Fotografiet til højre viser Fred Haffner, der var Elizabeth Grebers ven, og som også administrerede Johannes Greber Memorial Foundation fra 1950'erne til 1980'erne. Dette foto er dateret 20. juni 1965. Ifølge hans eget tapede vidnesbyrd savnede Haffner at møde pastor Greber med en uge mere. Haffner ses iført briller og slips; til højre for Haffner er Frieda Ulm; til Haffners umiddelbare venstre er Edward Niemann; og til Niemanns venstre er Hermann Ulm. Edward Niemann er det dybtrance-medium, Greber blev guidet til at opsøge, som han beskriver i sin bog, Communication with the Spirit World of God. Edward Niemann var mediet, gennem hvilken en hellig ånd meddelte både John og Elizabeth under et bønnemøde, at de skulle giftes. Den hellige ånd, der talte gennem Niemann, udførte faktisk en "ceremoni": Elizabeth, dette skal være din mand; Johannes, dette skal være din kone. I løbet af måneder blev Johannes og Elizabeth gift.
<Den eneste kendte biografi av Johannes Greber blev skrevet af en fysiker interesseret i det paranormale ved navn Werner Schiebeler. Hans værk, Johannes Greber: sein Leben und sein Werk (Schutterswald: Martin Weber, 1998), er på 182 sider, giver den interesserede læser mere information om Johannes Grebers liv og virke. Bogen er kun på tysk, og derfor er det engelske publikum desværre lukket ude for tiden (medmindre man naturligvis kan tysk, men en kort omtale findes under til venstre på siden her). Bogen indeholder også fotografier af Greber som en meget ung seminarist i Trier, en uformel posering af Greber med fem andre mennesker i 1925 (s. 49), der poserede uden for sit hus i Teaneck, New Jersey (s. 67), hans to børn som unge klædt i mørkeblå sømandsdragter med hvid pynt og som teenagere poserer de sammen med deres mor, Elizabeth, på trapperne i deres hjem i Teaneck (s. 60) og andre fotografier af Grebers kirke i Tyskland.
Johannes Greber Memorial Foundation blev etableret i Teaneck og opererede ud af Grebers hus under ledelse af Fred Haffner i 1950'erne, 60'erne, 70'erne og begyndelsen af 80'erne. Fonden var ansvarlig for trykning og salg af Grebers bog og oversættelse af Det Nye Testamente. Gennem årtierne gennemgik bogen syv tryk på engelsk og på tysk, fransk og andre sprog; hvoraf den syvende udgave var trykt i 1987. I årtier sendte Haffner pligtskyldigt bøgerne ud.
I slutningen af 1980'erne var fonden nedlagt. Joseph Greber fortalte følgende hændelse til en ven af denne forfatter:
Et par uger efter at pastor Greber var gået bort i 1944, talte han angiveligt medialt gennem sin kone, Elizabeth, under et møde (Elizabeth var et medium og blev ofte brugt af den hellige åndeverden til at hjælpe Greber i hans oversættelse af Det Nye Testamente samt videresendelse af beskeder fra Guds åndeverden under bønnemøder). Dette var den eneste gang, Greber nogensinde ville tale med denne særlige bønnegruppe. Hans budskab blev husket af hans søn, Joseph, som følgende:
"Dette er din ven Johannes Greber. Det, jeg har lært dig i alle disse år, var sandheden. I alt det, du gør (i dit liv?) Sæt Gud først ."
Dette websted, har sammen med genoptryk af Grebers bog af Jalan (Amazon.com), skapt dets tilgængelighed på Internettet sammen med alle de ældre udgaver (nogle med en indskrift af Greber selv), samt en ny, 'frisk' oversættelse til Tysk af en anden udgave, lavet af Joseph Greber og Elsa Lattey.
norsk utgave link
eller speil-side side her
norsk lydbok/lydfiler mp3 her (kan lagres på egen pc/telefon som 'lagre lenke/mål som')
ja, det er endel intr.her, og spes.litt uti boka- fx fra side 49/50 og utover i denne hoved-boka hans:
https://rune.ws/spesBoker/Samkvem-med-aandeverden_Johannes-Greber.pdf
Merk at
od-legemet, nok er det samme som 'koblingslegemet' hos martinus - eller DET ÅNDELIG TYNGDELEGET, og som teosofene kaller det ETERISKE LEGEMET.
Mer om dette - også kalt od-legemet - på link her på engelsk.
her link på MANGE beretninger/
etterlivs budskaper fra årene 1968-1970 via BB norsk om hvordan overgangen skjedde for noen spes.personer: (tekst og lydfiler på engelsk og noe norsk
eller i docx format
txt mer:
FORMÅLET MED DENNE WEBSIDE
Dette websted er beregnet til de tørstige, nysgerrige sjæle, der graver gennem kristendommens kaos efter et mere meningsfuldt perspektiv på det kristne budskab. Greber -bogens indvirkning på mit liv krævede, at jeg afbalancerede objektivt, kritisk med en intuitiv indsigt, som jeg ofte bad om, kom fra vejledning af en hellig ånd. Som alle videnskabeligt uddannede personer ved, er skepsis nødvendig for ens venture ud over de videnskabeligt etablerede empiriske normer, som vi som lærde alle arbejder inden for. Men det betyder ikke en latterliggørelse og afskedigelse af det, der virker "underligt" - for fantastisk til at være "ægte" eller for langt ud over empiriske verifikationer til at fortjene vores opmærksomhed. I stedet leder vi efter en vejning, en analyse, en bedømmelse af ting, der er overordnede: for at vide noget om dem. Meget af det, der diskuteres på dette websted, er muligvis ikke et bevis på de diskuterede ting. Det er snarere for at vise, at sådanne ting, f.eks. Kommunikation med insiktsfulle 'afdøde'/ ånder, reinkarnation, præ-eksistens, åndernes 'fald'* fra himlen, den fysiske skabelse som et resultat af faldet fra himlen osv., Er grundigt bibelske begreber der i dag er blevet misforstået eller forkert bedømt som ikke-kristent eller "okkult", hvilket for mange kristne betyder "satanisk".
Videnskabeligt bevis for eksistensen af ånder og efterlivet er gradvist blevet opbygget i løbet af de sidste årtier. Alligevel har den ikke fundet en niche i videnskabens annaler endnu, for sådanne emner forbliver stigmatiseret af det videnskabelige samfunds lod og er "karantæne" inden for popkulturens domæne. De, der er uddannet som forskere, har imidlertid lænet deres ekspertise til de områder, der omhandler eksistensen af ånder, transkommunikation mellem mennesker og ånder og den videnskabelige dokumentation af en åndeverden (et efterliv) med brug af radioudstyr, computere og computer / videobilleder. Se f.eks. Følgende websteder: www.worlditc.org og www.synchronizeduniverse.com .
*som i bund og grund var en længsel efter at vende tilbage til stofets modstandsplan, (som til sidst blev til bare 'mørke', her "vi" nå er i kretsløpet, selvom det var 'lys' for dem, der var mættet med lys og søgte kontrasten) fordi væren i den foregående evolutionære spiral havde nået kulminationen på lysoplevelser, og længtes efter det modsatte og efterhånden endte i plante- og dyreriget. Mere om det i Martinus' logiske forklaringer om dette emne.
De videnskabelige undersøgelser af spirituskommunikation findes på webstedet www.worlditc.orgpege på eksistensen af en åndeverden. Men de ånder, der har kommunikeret med forskerne, hvis fund findes på webstedet, f.eks. Mark Macy og George Meek, ser ikke ud til at være hellige ånder, altså Kristi ånder. Ånderne nævner aldrig Kristus, og Gud, som ånderne siger, at der findes, er stadig en meget fjern virkelighed for dem. Disse ånder synes imidlertid at være godmodige mennesker, som alligevel ikke er kommet særlig langt i deres forståelse af de højere sandheder: Guds frelsesplan for de faldne ånder, som Kristus har forløst ved sin død på korset. Man bør derefter læse materialet om elektronisk kommunikation med spiritus ganske enkelt som forskning udført på dette område.Det eneste betydningsfulde formål for enhver åndelig kommunikation fra ethvert menneske skulle være at kontakte ånder, der blev sendt på Kristi vegne, de hellige ånder, som han lovede at sende os i Johannes 16:12. Kommunikation med Guds hellige ånder er den eneste måde, hvorpå vi nogensinde kan lære, hvad Gud ønsker, at vi skal vide om hans frelsesplan og de store spørgsmål, der nager nysgerrige sind.
Når vi skrider frem gennem denne labyrint, lad os huske på følgende citater:
"Der er to måder at narre. Den ene er at tro på det, der ikke er sandt; den anden er at nægte at tro på det, der er sandt"-Søren Kierkegaard (1813-1855).
"Uvidenhed skaber oftere tillid end viden; det er dem, der ved lidt, og ikke dem, der ved meget, som så positivt hævder, at dette eller det problem aldrig vil blive løst af videnskaben." -Charles Darwin.
"Opdagelsen af sandheden forhindres mere effektivt ... Ved forudfattet mening, ved fordomme"-Arthur Schopenhauer (1788-1860).
"Det er en ting ikke at se skoven for træerne, men derefter at benægte skovens virkelighed er en mere alvorlig sag" -Paul Weiss
"Tro ikke, find ud af det." --Mark Twain (Samuel Clemens).
"Mænd foretrækker at tro, hvad de foretrækker at være sande" - Francis Bacon (1561-1626).
"Bevidstheden om at vide lidt behøver ikke at afføde mistillid til det, man ved" -William Paley
[Dette websted er et igangværende arbejde i gang. Nye links tilføjes i de kommende måneder]
oversatt fra
http://www.communicationwithgod.info/page1
https://translate.google.com/translate?sl=no&tl=da&u=http://www.communicationwithgod.info/page1
© TTWS
mer om Greber - youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=B7srG1nB05w
http://www.communicationwithgod.info/page1
tysk/german link on his mainbook is:
http://rune.ws/spesBoker/johGreber_VerkehrMit_der_Geisterwelt_1932.pdf
(more sites)
**- så kan man velge å la det leses opp saktere ved å bruke VLC media-player som avspiller.
(høyreklikk->spill av> hastighet )
se også:
kapittel 30 med tittel
Materialiseringen av Ånder (Materializasjon of Spirits)
i boken
'En vandrer i de åndelige land' av ”Franchezzo”, Mottatt gjennom mediet A. Farnese i 1896.
http://rune.ws/franzessoNoSmlMbild.pdf
p-point på den boken er på link:
https://rune.ws/ppforedrag/franzesso_introNorsk.pps
eller
https://rune.ws/ppforedrag/franzesso_introNorsk.ppt
Engelsk pp-intro: https://rune.ws/ppforedrag/franchezzo_introEngl.pps
****
MARTINUS:
Materialisation og dematerialisation.
For at forstå den første form for »opstandelse« må man gøre sig begribelig, at der eksisterer en proces, der hedder »materialisation«. Igennem denne proces kan et diskarneret væsen, en såkaldt »ånd«, danne sig et midlertidigt interemistisk fysisk legeme, igennem hvilket det i heldigste tilfælde for et lille øjeblik kan fremtræde som et fysisk væsen. Det kan således tale, høre og se på det fysiske plan og er faktisk ikke til at skelne fra et ordinært fysisk væsen. Denne proces er, som før nævnt, ikke knyttet til nogen særlig moralsk udvikling. Det er en egenskab alle mennesker mere eller mindre er i besiddelse af, selv om den hos almenheden er ganske latent og meget sjældent kommer til udtryk eller bliver anvendt uden for den ordinære »materialisation«, hvilket vil sige »fosterdannelsen« i moders liv. Men her foregår den ikke som en vågen dagsbevidst koncentration eller villiesakt. Her er den en automatfunktion, båret af de mentale energier, der hører ind under den første kosmiske grundenergi »instinktet« på samme måde som de øvrige selvstændigt virkende organer i organismen eller legemet. Det er den samme energi- og automatfunktion, der befordrer planternes organismeskabelse. Medens denne sidste form for »materialisation« er en automatisk tilbagevendende begivenhed i ethvert individs [slut på side 82] reinkarnation eller genfødelse, er den anden form for »materialisation«, som nævnt, kun en ved vågen, dagsbevidst tankekoncentration opretholdt villiesakt.
Selv om denne interemistiske materialisationsakt ikke er afhængig af nogen fremragende moral, er den i allerhøjeste grad afhængig af en meget udviklet koncentrationsevne, en evne der kan opøves ved en speciel træning. Og selv med denne evne kræves der yderligere særlige betingelser for, at akten kan finde sted. En diskarneret ånd kan derfor ikke uden videre materialisere sig når og hvor som helst. Den kan kun materialisere sig der på det fysiske plan, hvor der forekommer den materie, på hvilken en materialisation er baseret. Denne materie forekommer hos nogle jordmennesker som en art finere fysisk stof, som vi kan kalde »A-stof« kun i ringe mængde, medens det hos andre forekommer indtil overflod. Nævnte stof har den egenskab, at det hurtigt eller lynsnart kan gå i forbindelse med og lade sig beherske eller udforme af en særlig psykisk eller åndelig kraft, vi kan kalde »A-kraften«. Ved denne forbindelse opstår der i »A-stoffet« en fortættelse, hvorved dette bliver fysisk synligt. Det er denne synliggørelse, vi ser som en »materialisation«. Med hensyn til »A-kraften« vil den være at føre tilbage til en automatisk udløsningsproces, der i det givne materialisationsøjeblik holdes i gang af et diskarneret væsens villiekoncentration bag dets talentkerne for skabelse og opbygning af fysisk organisme. Materialisationens vellykkethed eller fuldkommenhed vil derfor totalt være afhængig af styrken af det diskarnerede væsens koncentration og ligeledes af, om der er »A-stof« nok til stede. Om der er nok af dette stof vil igen være afhængig af, om der er et eller flere af de mennesker til stede, som har det nødvendige »A-stof« i rigelige mængder. Det er disse mennesker, der udtrykkes ved begrebet »materialisationsmedier«. Når et sådant væsen stiller sig til rådighed for den diskarnerede ånd, og samme ånd derved med sin »A-kraft« kan komme i kontakt med mediets »A-stof«, begynder »materialisationen« båret af den diskarnerede ånds koncentration. Den diskarnerede ånds talentkerne for opbyggelse af fysisk legeme, der ellers er i hvile under åndens diskarnerede tilstand, træder nu i funktion. Ud af den så at sige fysisk-psykiske, kemiske forbindelse mellem mediets »A-stof« og den diskarnerede ånds »A-kraft« opstår der altså ved hjælp af talentkernen en gendannelse af et fysisk legeme for ånden. Dette fysiske legeme bliver da naturligvis lettest en tro kopi af åndens sidste fysiske legeme, som den ved sin fysiske død blev skilt fra, selv om det under visse heldige betingelser også kan blive en fuldkommen kopi af andre tidligere fysiske organismer.
Da »A-stoffet« er »lånt« stof fra mediet og under materialisationen stadig er knyttet til mediet, vil det gå tilbage til dette sit ophav i samme grad, som den diskarnerede ånds »A-kraft« udtømmes og koncentrationen, der opretholder materialisationen, slappes. Det materialiserede legeme oplyses, og »A-stoffet« bliver atter usynligt og går tilbage til sit udspring eller ophav. Det er denne side ved materialisationen, vi udtrykker som »dematerialisation«.
Den ordinære materialisation eller fosterdannelsen i moders liv.
Da den ovenfor beskrevne materialisation på en måde er kunstig, kan den synliggjorte organisme eller de materialiserede dele af denne kun være af interemistisk eller akut natur. Væsenet kan ikke uafbrudt i dagevis opretholde materialisationen, således som tilfældet er med materialisationen, når den forekommer som fosterdannelse i moders liv på ordinær måde, og hvor den medvirkende mediumitet ikke betinges af, at et andet væsen giver sig selv hen i trance eller bevidstløshed, for at frigørelsen af materialisationsmaterialet kan finde sted. Bag skabelsen af denne sidste form for materialisation står der anderledes fundamentale kræfter og betingelser, som giver det materialiserede legeme den permanente stabilitet, som netop præger væsenernes fysiske legeme. Disse betingelser udløses af forældrenes talentkerner igennem forplantningsorganerne og koncentrerer sig i det kvindelige organ »livmoderen«. Dette organ er et rent vidunderredskab i reinkarnations- eller genfødelsesprocessens materialisations- eller opbyggelsesstruktur. Nævnte organ træder ved den ordinære materialisation (fosterdannelsen) i mediets sted. Moderen kan herigennem yde materialisationsmaterialet uden selv at skulle være i trance eller bevidstløshed. Da denne materialisation er koncentreret over måneder, bliver den daglige ydelse af materialisationsmateriale til fosteret af en så ringe mængde, at det normalt ikke volder nogen gene eller selvopgivelse ud over den almindelige anstrengelse, som det naturligvis må være at skulle bære fosteret i sin egen organisme og efterhånden nære dette nye legeme igennem sit eget kød og blod, igennem sin indtagne næring. Moderen må således til en vis grad spise og drikke for to eller flere, alt efter det antal fostre, der eventuelt samtidig er under tilblivelse i moderlivet.
Den interimistiske materialisation vil engang blive en slags »jomfrufødsel«, der kan hæve reinkarnationen op over den nuværende form for fysisk fødsel og død.
Med hensyn til den interemistiske materialisation kræves der kun [slut på side 84] sekunder der, hvor den ordinære materialisation kræver dage og måneder. Den førstnævnte sker derfor så at sige i lyntempo. Her skal der derfor en hel anden stofydelse til, en hel anden indsats og ydelse af mediet, som her er i moderens sted. Hvis ikke det væsentligste af stoffet ved dematerialisationen gik tilbage til mediet, ville det endog kunne betyde en mere eller mindre livsfarlig katastrofe for mediet. Vi kan ikke her komme nærmere ind på dette problem, men må henvise til kommende analyser i mit hovedværk »Livets Bog«. Dog skal vi her nævne, at en sådan materialisation i virkeligheden er en »fysisk fødsel«. Denne »fysiske fødsel« afviger fra den ordinære fysiske fødsel ved at være en slags »jomfrufødsel«. Denne »fødsel« i form af en interemistisk materialisation skyldes jo ikke nogen kønslig befrugtning eller forplantning. Den er ikke baseret på en forudgående kønslig parringsakt mellem et hankøns- og et hunkønsvæsen. Denne »jomfrufødsel« i form af »materialisation« er endnu en meget sjælden foreteelse og så at sige ukendt af almenheden. Men dette forandrer ikke den omstændighed, at den hist og her i lukkede kredse eller cirkler, ved et samarbejde mellem fysiske og psykiske væsener, er ved at blive udviklet til en sådan stabilitet og kapacitet, at den engang i fremtiden, når menneskene har nået et langt højere etisk stadium end deres nuværende, vil komme til at bære reinkarnationen og fritage menneskene fra den nu gældende grove og smertefyldte fødsels- og dødsproces. Menneskene vil da, i stedet for at blive »fødte« ud fra et moderliv, smertefrit blive »materialiserede«. Og deres »død« vil kun være en »dematerialisation«. Reinkarnationsprocessen vil da ikke mere være det uhyggelige dødsmysterium for almenheden, som den er i dag. I denne kommende guldalder for jordmenneskene er Kristi rige, som før ikke var af denne verden, nu blevet et rige på jorden, et »himmeriges rige« i den fysiske verden eller på det materielle plan. Væsenernes udødelighed er da en kendsgerning på samme fysiske plan. Men før menneskene kan komme ind under denne underfulde, ophøjede livsform, må næstekærligheden være komplet, thi den permanente eller varige form, som materialisationsprincippet da vil udgøre, er netop udelukkende betinget af næstekærligheden og de hermed forbundne ændringer i den jordmenneskelige psyke. Det er netop, fordi næstekærligheden mellem væsenerne ikke er fundamental, at materialisationerne i dag kun kan frembringes som akute eller som øjebliksforeteelser og ikke under nogen som helst varig eller blivende form. Den nuværende momentvise materialisation er jo ikke baseret på moral, men derimod på villie og koncentration.
**
MARTINUS:
Den sekundære og den primære opstandelse
Materialisationsprincippet og Jesu »Jomfrufødsel«
Nu vil man måske, grundet på det foranstående, fristes til at mene, at Jesus så alligevel godt kunne have været »jomfrufødt«, og at hans fysiske fremtræden blot var en kunstig opretholdt materialisation. Men herpå vil svaret være, at dette ligger totalt udenfor mulighedens grænse. Hans tilværelse fra fødslen, gennem barndommen og frem gennem ungdommen til hans korsfæstelse og død i manddommen foregik jo ganske på normal måde. Hvis denne periode af hans liv ikke var som beskrevet i bibelen, ville man aldrig nogensinde være blevet i stand til at påføre hans krop eller legeme nogen som helst form for lidelse eller korsfæstelse, idet han da med lethed før enhver katastrofe havde kunnet dematerialisere sit legeme for igen at materialisere det på tid og sted, hvor det var uden for fare. Desuden kræves det, at det »A-stof«, som er nødvendigt for en sådan fuldkommen, af villien underlagt permanent materialisation og dematerialisation kun eksisterer i væsener, der i udviklingen forlængst er ude over den dyriske eenpolede hankøns- og hunkønstilstand. Sådanne betingelser kan ikke erkendes at have været til stede ved Jesu fødsel. Jesu moder var ikke hævet over den eenpolede, ægteskabelige parringstilstand, idet hun levede i ægteskab sammen med Josef og med denne sin mand havde flere børn. Vi må derfor forstå, at Jesus var et ligeså fysisk væsen som ethvert andet af moderlivet født væsen og har ligeså nødvendigt haft en fysisk fader som en fysisk moder. Først efter hans såkaldte »opstandelse« var han ved de givne lejligheder på kunstig måde et materialiseret væsen, fremtrædende i et midlertidigt på interimistisk måde ved hjælp af de tilstedeværendes »A-stof« og hans egen »A-kraft« opretholdt fysisk legeme. Og ved hjælp af dematerialisation har hans oprindelige fysiske legeme kunnet fjernes fra graven og bringes til genmaterialisation et sted, hvor det kunne få lov til at opløse sig i den for dette legemes natur fastsatte normale opløsningsproces. Jesu tilsynekomst for sine venner og disciple efter sin død på Golgatha skete altså kun i form af den sekundære, interimistiske materialisationsform, som netop i dag er under udvikling hist og her i intime, lukkede kredse eller cirkler verden over.
Hvorfor materialisation er så sjældne, og kun forekommer i intime, lukkede kredse eller cirkler.
Når ovennævnte cirkler er så intime og lukkede, så fremmede meget vanskeligt får adgang til seancerne, skyldes det den omstændighed, at materialistisk indstillede skeptikere har tendens til, i misforstået nidkærhed efter at »afsløre bedraget«, at gribe i de materialiserede skikkelser eller ånder, hvilket kan være overordentlig farligt for mediet, da åndens materialisation netop består af mediets »A-stof« og øvrige psykiske materiale, som midlertidigt er udlånt til ånden. Hvis dette materiale bliver udsat for vold under materialisationen, ødelægger eller hindrer det ikke blot åndens koncentration og »A-kraft« i at komme til udfoldelse, hvorved materialisationen bliver umulig, men mediet kan også ved en sådan brutal indgriben komme alvorligt til skade. Sagen er nemlig den, at når der først er opstået en forbindelse og fuldkommen kontakt imellem åndens »A-kraft« og mediets »A-stof« kan materialisationen efterhånden blive af et sådant omfang, at den til en vis grad kan bevirke en begyndende dematerialisation af selve mediets fysiske legeme. Dettes celler begynder da at opløse sig i »A-stof« og bliver derved tilgængelig for åndens koncentration og »A-kraft« og opgår som materiale i den ny materialiserede skikkelse. Under en sådan seance er en del af mediets fysiske og psykiske legemes partikler altså placeret i den materialiserede skikkelse. At mediet derved kan svæve i den frygteligste livsfare, hvis ikke der er foranstaltet behørig beskyttelse under seancen imod uvidende menneskers brutale indgreb, er selvfølgeligt. Hvis det af mediet udlånte legemsmateriale kommer i uorden eller bliver iblandet fremmede kræfter under seancen, vil det ved tilbagematerialisationen til mediets legeme udvise en tilsvarende uorden. I samme grad som cellerne eller materialet her ikke befinder sig i sin normale struktur eller organisation, i samme grad vil mediets legeme de pågældende steder udvise beskadigelse. Materialisationsseancer er derfor ikke noget, man kan lege med som en behagelig underholdning. Det er en meget alvorlig proces, som absolut kun bør foregå i overværelse af virkeligt kyndige og forstående personer, der er indviede i alle faremomenter.
Jesus og den sekundære og den primære »opstandelse«.
Med hensyn til Jesu »opstandelse« påskemorgen med hans efterfølgende materialisationer eller tilsynekomster for disciplene, vil den som nævnt kun være at regne for en manifestationsart, som endnu kun er af meget interimistisk natur og først senere vil blive en fundamental almen hverdagsbegivenhed på jordens fysiske plan. Den udviste kun en evne eller egenskab, som mange gange både før og senere i sit princip er blevet udført af andre diskarnerede væsener, ja, endog af langt ringere moralsk kvalitet, end den Jesus repræsenterede. I verdensgenløserens mission spiller den derfor kun en sekundær rolle.
Derimod afslørede verdensgenløserens liv og væremåde en anden af et langt større format og udelukkende på kærlighed baseret »opstandelse fra de døde«. Denne »opstandelse« er ikke en midlertidig ved lånte materier og tankekoncentration opretholdt villiesakt, men udgør derimod en igennem en reinkarnationskæde af fysiske liv fremtrædende forvandlingsproces, der fra en mørk, primitiv, dyrisk tilværelse lader individet ved udvikling gradvis vågne op til at blive et højintellektuelt i kærlighed kulminerende væsen i »Guds billede«. Det er denne »opstandelse«, der er det primære mål for Guds villie med hensyn til det jordiske menneske. Kun denne »opstandelse« kan give individet den fulde oplevelse af dets identitet som tidens og rummets skaber og herre og dermed oplevelsen af at være »eet med Faderen«, være identisk med selve evigheden og uendeligheden. Det levende væsen eller gudesønnen får altså igennem denne »opstandelse«, en oplevelse, der langt overstråler den oplevelse eller »opstandelse«, der kun består i at vise sig i et interimistisk legeme, baseret på et øjebliks lån af andre menneskers fysisk-psykiske materier. Hvad ved en sådan interimistisk materialiseret ånd, hvis den ikke i forvejen har passeret den store »opstandelse« eller »den store fødsel«? – Er det ikke en kendsgerning, at dematerialiserede ånder i almindelighed ikke har kunnet fortælle noget, der særligt rakte op over det, man allerede på det fysiske plan vidste i forvejen? – Noget virkeligt svar på livsmysteriets løsning har man ikke fået ad denne vej. Dertil kommer også, at en interimistisk materialisation ikke således som det ordinære fysiske legeme kan opretholdes i kraft af legemets egen automatfunktion, hvorved ånden eller jeg'et har dagsbevidstheden helt fri til andet brug, men må opretholdes i kraft af en mere eller mindre anstrengende bevidst villiekoncentration. Når en ånd skal opretholde en stærk koncentration på et bestemt objekt, bliver det meget vanskeligt for denne, ja, for nogle måske endda helt umuligt, samtidig at skulle koncentrere sig om indviklede, intellektuelle emner. I samme grad som en ånd skal koncentrere sig om tankefelter uden for selve materialisationen, svækkes eller umuliggøres jo denne materialisation eller synliggørelse. At kristusmaterialisationerne blev så vellykkede, som tilfældet var, skyldes udelukkende den omstændighed, at han havde en meget overlegen og trænet koncentrationsevne i forbindelse med de usædvanlige betingelser for materialisation, som de tilstedeværende disciples og venners »A-stof« ydede ham, samtidig med at han forud var i besiddelse af »den store opstandelse«, der havde gjort alle åndelige spørgsmål dagligdags og ligetil for ham. Han behøvede i de givne materialisationsøjeblikke ikke her at anstrenge sin koncentrationsevne. Han havde derfor i større udstrækning, end det ellers er tilfældet, mere frigjort kraft og styrke til fordel for materialisationen.
Kristendommens fejlagtige opfattelse af den sekundære opstandelse på bekostning af opfattelsen af den primære opstandelse.
Den sekundære opstandelse, den endnu ufuldkomne materialisationsform, er i virkeligheden blevet det centrale punkt i den kristne verdensopfattelse og har dermed stillet »den store primære opstandelse« i skygge. Det er også betagelsen af den sekundære eller »den lille opstandelse«, der helt har overskygget eller tilsløret opfattelsen af reinkarnationen eller genfødslen fra liv til liv således, at man inden for kristendommen helt benægter denne og tror, at det levende væsen kun har eet fysisk jordliv. Denne tro har igen foranlediget en ny overtro angående retfærdiggørelsen af tilværelsens eller det daglige livs tilsyneladende uretfærdigheder, således at man heller ikke kan give noget som helst fyldestgørende intellektuelt eller logisk svar på de højst forskellige tilsyneladende uretfærdige skæbner, som de levende væsener er underkastet. Man søger at råde bod på alt dette ved hjælp af sakramenter og dåbshandlinger i forbindelse med troen på Guds formildelse til, grundet på Jesu korsfæstelse, at lade nåde gå for ret og tilgive væsenerne deres synder. Intet under, at verdensgenløseren kunne forudsige den »antikrist«, der måtte afføde »de sidste tider«s »dommedag« eller ragnarok, det religiøse og politiske kaos, den kulmination af det dræbende princip, menneskeheden i dag sukker og stønner under trods tusinder af præsters prædikener om næstekærlighed. Nej, væsenernes skæbne er ikke et spørgsmål om en vred gud, der skal formildes ved attentatet på verdensgenløseren, så han kan ynkes over menneskene og tilgive dem deres synder. Væsenernes skæbne er aldeles ikke et spørgsmål om »synd« og »tilgivelse«, men udelukkende et spørgsmål om »årsag« og »virkning«. Det er et spørgsmål om »viden« og »uvidenhed« i kosmisk kemi og teknik. Der, hvor væsenet ikke kender årsag og virkning, handler det i blinde. At handle i blinde, når man ikke kan se, kan ikke være at »synde«. Der vil derfor ikke kunne eksistere nogen »synd« at blive vred over. En guddom, der bliver vred, er ikke en gud, men en afgud. Det er et væsen, der selv er blindt. Det er et væsen, der hører hjemme hos alle de andre væsener, der går i blinde eller famler sig frem i mørket. Et menneske, der bliver vred, er ikke et »menneske«, men et væsen, der endnu ikke er »opstået fra de døde«. Det er et væsen, der gennem gravens skygge efterhånden vil bane sig vej fremad mod lyset, mod »den store opstandelse«, »den totale indvielse« eller »den store fødsel«.
»Den primære opstandelse« som det altoverskyggende mål for guddommens villie med hensyn til det jordiske menneske.
Den sekundære opstandelse eller Jesu »påskeopstandelse« er således ikke nok. Det er ikke den, der er den sande kristendoms kærne eller fundamentet for verdensgenløserens mission eller verdens frelse. Det var forkyndelsen og demonstrationen af det »himmeriges rige«, der skulle komme som noget inden i væsenerne. Det var ikke en okkult eller psykisk evne til at materialisere sig, men en evne til at leve i kontakt med universets love, en Evne til at være til glæde og velsignelse for helheden, evnen til at være – ikke en gene for andre menneskers eller levende væseners tilværelse – men derimod evnen til at være en inspirerende, livgivende og glædesbefordrende og dermed tjenende livskilde for alle levende væsener.
Igennem reinkarnationens princip at »fødes på ny af vand og ånd« og dermed have mulighed for at vokse op fra en primitiv, dyrisk og dræbende til en højintellektuel, kærlighedsdominerende livsform, som udgør »mennesket i Guds billede«, var indholdet eller kærnen i Jesu samtale med Nikodemus. Uden at »fødes påny af vand og ånd« kan ingen komme ind i »Guds rige«. Dette vil igen sige, at mennesket må fødes i en ny fysisk organisme, tjenlig for en bevidsthedsindstilling og opfattelse af livet og tilværelsen som en guddommelig alkærlighedsmanifestation. Denne nye fysiske organisme er således »den nye fødsel af vand«, ligesom den nye bevidsthedsindstilling er det samme som »den nye fødsel af ånd«. Det er denne nye fødsel, der udgjorde »den store opstandelse« eller åbenbaring i verdensgenløserens fremtræden på jorden. Det var ikke en »opstandelse«, han først opnåede efter sin korsfæstelse, men det var en »opståen fra de døde«, han allerede havde tilegnet sig i svundne liv forud for sin inkarnation på jorden. Og det er den samme »opstandelse«, der er bebudet alle mennesker under udtrykket »Kristi genkomst«. Denne »Kristi genkomst« er det samme som »væsenets tilegnelse af Jesu livsoplevelse og den hermed forbundne væren »eet med Faderen«. Det er denne kosmiske bevidsthedstilstand, der udgør det »himmeriges rige«, som det jordiske menneske må stille sig for øje som dets store fremtidsmål. Det er denne »Kristi genkomst«, vi kender fra »Livets Bog« som »den store fødsel«. Det er forberedelserne til denne store »opstandelse fra dyr til menneske«, alle jordmennesker nu igennem ragnarok eller dommedag er under udvikling hen imod. Og det er tilegnelsen af denne »opstandelse«, der som nævnt er det altoverskyggende mål for den guddommelige villie i dag med hensyn til det jordiske menneske. Denne »opstandelse« kan altså udelukkende kun tilegnes og eksistere som det totale resultat af den fuldkomne næstekærlighed og dermed være den eneste sande kristendom eller menneskehedens frelse.
(kopiert fra tidsskriftet 'kosmos')
Martinus Institut
Mariendalsvej 94-96
2000 Frederiksberg
*****************
lydfiler i mp3 fra den tyske oppr.utgaven under *
audio files from the German original edition below | Audiodateien aus der deutschen Originalausgabe unten
lydfiler fra den tyske oppr.utgaven>
som kan følges i den norske i teksten eller i den engelsk utgaven
del 1
LYDBOK av samme på norsk, i mp3, i 5deler- og merk at noen av lyd-filene er rel.lange, så man bør ta pauser i lyttingen av de lange. Man kan med fordel også følge teksten i pdf-boken, link over, mens det leses opp. del 2
disse åpnes i egne vinduer om kodingen er blitt riktig
del 3
del 4
del 5
del 6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
von https://gott-und-christus.de/hoerbuch/
her ellers lydbok om
